Historien om Saltbæk Vig

---

Krigen 1864 – “Hvad udad tabes, det må indad vindes”

Nederlaget i krigen 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen og Østrig, rystede nationen i sin grundvold. Ikke alene havde landet mistet en tredjedel af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning – den nationale selvfølelse var knust. Det var i denne atmosfære af sorg og entusiasme, at H.C. Ørsteds fætter, politikeren og digteren H.C. Andersen formulerede det slagord, der kom til at præge en hel generation af landvindingsprojekter: “Hvad udad tabes, det må indad vindes.”

Tanken var enkel men gigantisk: De lavvandede fjorde, vige og søer langs de danske kyster skulle inddæmmes og tørlægges og omdannes til frugtbar landbrugsjord. Hvad Preussen havde taget fra Danmark i syd, skulle naturen give tilbage i form af nyt land. Landvindingsselskaber skød op over hele landet – ved Fiil Sø i Jylland, ved Ringkøbing Fjord, i Vejlerne i Thy og mange andre steder. Tilsammen var der tale om et af 1800-tallets største ingeniørprojekter i Danmark.

H.C. Bagge og begyndelsen (1866–1868)

På initiativ af H.C. Bagge fra Ringkøbing – en mand med erfaring fra andre inddæmningsprojekter, der som dreng var kommet til at kende egnen ved Kalundborg gennem venskab med en købmandssøn fra byen – blev arbejdet med at inddæmme Saltbæk Vig påbegyndt i 1866. Bagge havde gået på Sorø Lærde Skole og havde altid haft blik for de muligheder, der lå i det lavvandede og vindomsuste farvand nordøst for Kalundborg.

Planen var at opføre tre dæmninger, der skulle forbinde øerne Store og Lille Vrøj og halvøen Alleshave i øst med den nordvestlige ende af Røsnæs i vest – og dermed fuldstændig afskære den store vig fra Sejerøbugten. Dernæst skulle vigen pumpes tør for vand og omdannes til landbrugsareal. Det var et projekt af hidtil uset omfang for disse egne.

Byggeriet af digerne gik i gang, men det viste sig hurtigt at være vanskeligere end beregnet. Havet var en hård modstander – dæmninger brød, maskiner ødelagdes og alt fyldet forsvandt i bunden. H.C. Bagge løb tør for penge allerede i 1868 og måtte fratræde som entreprenør. Det interessentskab, der havde investeret i projektet, overtog hans bevilling, rejste ny kapital og fortsatte selv kampen mod havet.

Vindmøller, lokomobiler og nye forsøg (1868–1900)

I de følgende årtier fortsatte kampen. Drivkraften til pumperne var i første omgang dampdrevne lokomobiler – og fra 1873 kom der hjælp i form af tre hollandske vindmøller rejst på øen Vrøj. Tømrermesteren Unmack hyres til at pumpe vigen tør i løbet af 1875 til 4,4 meter under normal vandstand, men med begrænset succes.

Det var et storslået syn: Tre store hollandske møller med deres lange vinger, et maskineri af kedler og pumper, og en hel lille landsby på den isolerede ø Vrøj med arbejderboliger, gårde og maskinhuse. I 1901 boede der 57 personer på Vrøj – en hel lille befolkning i kamp med havet og naturen. En fisker fra Hundested forpagtede i 1868 fiskeriet i den nu mere ferske Saltbæk Vig, og i 1910 blev der fanget hele 19 tons ål i søen.

Men til trods for alle anstrengelserne og ny kapital lykkedes det aldrig at gennemføre den totale tørlægning. Søen ville ikke give sig. Det geologiske underlag, vandtrykket fra havet og de konstante storme gjorde projektet til en stadig kamp uden egentlig sejr.

Katastrofen i 1921

Den 23.-24. oktober 1921 rasede der en orkan over Danmark. Aftenen den 24. oktober brød havet igennem digerne ved Saltbæk Vig og oversvømmede hele området i løbet af få timer. Stormfloden var en af de kraftigste i mands minde, og vandmasserne tog alt med sig: maskiner, avlsbygninger, kreaturerne på markerne og alt det, som generationers arbejde havde opbygget.

Katastrofen var et afgørende vendepunkt. Den totale tørlægning blev opgivet. Det var klart, at havet var stærkere. Projektet var – som ingeniørprojekt betragtet – slået fejl.

Men naturen tog over. I de oversvømmede arealer begyndte fugle, planter og dyr at indfinde sig i et omfang, som ingen havde forudsagt. Det, der skulle have været landbrugsjord, blev til naturens eget eksperiment.

Familierne Henriksen & Kähler overtager

I 1930̈́erne overtog entreprenørfirmaet Henriksen & Kähler ejerskabet af Saltbæk Vig-området. De nye ejere øgede pumpningen sidst i 1930”erne, og med millionstøtte fra staten lykkedes det i 1940”erne at tørlægge ca. 100 ha i den østlige del af området. En yderligere statsstøtte til effektivisering af afvandingen blev imidlertid afvist i 1946, og projektet mistede endeligt sin statsstøtte.

I 1935 tegnede brødrene Albert, Christian og Valdemar Petersen fra Asnæs Sønderstrand kontrakt med Henriksen & Kähler om ålefiskeriet i søen. De første år fangede man 18,5 tons ål om året. Da kontrakten udløb i 1950, var fangsten faldet til 7,5 tons. Herefter overtog Saltbækvig-selskabet selv fiskeriet.

Fredningen i 1992

I 1965 købte Poul Tholstrup det 101 ha store område med øerne Store og Lille Vrøj og det nordøstlige hjørne af søen af Kalundborg Kommune for 200.000 kr. Han overdrog det to år senere til den selvejende Poul Tholstrups Fond, hvis formål er at bevare og pleje området af hensyn til fuglelivet.

I 1992 – 126 år efter at det første dige-spadeslag blev taget – blev søen og de omkringliggende landarealer på i alt ca. 26 km² endelig fredet. Det var afslutningen på en epoke og begyndelsen på en ny. Fredningen kræver, at vandstanden i søen holdes 1,2 meter under havets overflade, og at området er lukket for offentlig adgang for at sikre ro til fuglelivet.

Danmark Naturfredningsforening rejste en ny fredningssag i 2007 med ønske om udvidet offentlig adgang. Sagen blev behandlet i mange år, men overfredningsdommeren afgjorde, at fredningen fra 1992 stadig er gældende, og at området forbliver lukket for offentlig adgang. Ejerne er fast forankrede i denne beslutning: Naturens fred og ro er en forudsætning for dens rigdom.

I dag er Saltbæk Vig et af Europas bedst beskyttede kystområder. Hvad der begyndte som et fejlslaget landvindingsprojekt er i dag internationalt anerkendt som habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Naturen har – bogstaveligt talt – vundet.

---

Tidslinje

Årstal	Begivenhed
1864	Danmark taber krigen mod Preussen – \”hvad udad tabes, det må indad vindes\”
1866	H.C. Bagge påbegynder inddæmningen af Saltbæk Vig
1868	Bagge løber tør for penge. Interessentskabet overtager
1873	Tre hollandske vindmøller rejses på øen Vrøj
1875	Tømrermester Unmack forsøger at pumpe vigen tør
1901	57 personer bor på Vrøj i en lille landsby
1910	Rekordår: 19 tons ål fanget i søen
1921	Oktober-orkanen bryder digerne – den totale tørlægning opgives
1935	Brødrene Petersen overtager ålefiskeriet
1940\’erne	100 ha tørlægges i østdelen med statsstøtte
1946	Staten afviser yderligere støtte til afvandingen
1965	Poul Tholstrup køber nordøstdelen for 200.000 kr.
1992	Søen og 26 km² omkringliggende arealer fredes endeligt
1998	Den gamle møllestubbe på Vrøj restaureres
2007	Danmarks Naturfredningsforening rejser ny fredningssag
2011	Nyt fredningsforslag vedtages – men ankes af ejerne
2011+	Overfredningsdommeren stadfæster fredningen fra 1992