Naturen ved Saltbæk Vig
Saltbæk Vig er en 16,1 km² brakvandssø — Danmarks femtestørste — adskilt fra Sejerøbugten af tre dæmninger. Vandstanden holdes præcist 1,2 meter under havets overflade som krævet ved fredningen i 1992. Søen er lavvandet med store partier på under én meter, og bundforholdene er domineret af bløde, næringsrige sedimenter.
Vandkvaliteten i selve søen er udfordret af næringsstofbelastning, men de omkringliggende ferske enge og strandenge er af meget høj naturværdi — og er blandt de rigeste naturtyper, Danmark kan byde på.
Området er beskyttet på tre internationale niveauer: Ramsarkonventionen (nr. 18), EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (nr. 99) og EF-habitatdirektivet (nr. 135), samt af den nationale fredning fra 1992.
Fuglelivet
På søen alene er der iagttaget næsten 190 forskellige fuglearter. Saltbæk Vig er en af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter, internationalt anerkendt for sine bestande af trækfugle og ynglefugle knyttet til rørskov, strandenge og lavvandede søer.
Havørnen
Havørnen yngler ved vigen og er et af de stærkeste tegn på områdets nationale naturværdi. Fuglen blev udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet og genindvandrede først i 1995. Saltbæk Vig var tidligt på listen over de sjællandske lokaliteter, som ørnene søgte mod — DOF’s GPS-projekt dokumenterede dette, da havørnen Gunhild, den første GPS-mærkede havørn i Danmark, slog sig ned netop her.
Med et vingefang på op til 240 cm er havørnen Nordeuropas største rovfugl. Hunnen kan veje op til 7 kg. Rederne genbruges år efter år og kan veje over et halvt ton. Om vinteren samles her en af de største koncentrationer af havørne i Danmark, og de guidede vinterture giver lejlighed til at opleve dem på nært hold fra udkigspunkterne ved diget.
Yngle- og trækfugle
Rørhøgen er en karakterfugl ved vigen og yngler i den tætte rørskov langs søbredderne. Hanen ses regelmæssigt svæve lavt over søen på jagt efter mindre fugle, frøer og smågnavere. Rørdrum, skæggede mejser, sivsanger og rørsanger hører hjemme i rørskoven. På de åbne strandenge yngler vibe, engpiber og rødben, og i gode år ses brushanen.
Hvert forår og efterår er Saltbæk Vig et afgørende stop for titusindvis af trækfugle. Grågæs samles i store flokke — tusindvis søger til vigen om eftermiddagen for at overnatte efter at have fourageret på de vestsjællandske marker. Skarverne yngler i træerne langs Vigens vestbred i flere kolonier med over 500 reder.
DOF’s fokusarter for lokaliteten tæller: skarv, sangsvane, sædgås, grågås, krikand, havørn, rørhøg, klyde, engryle og dværgterne.
| Art | Status | Bedste tidspunkt |
|---|---|---|
| Havørn | Regelmæssig / vinteropholdende | November–februar |
| Rørhøg | Ynglefugl | Maj–august |
| Grågås | Ynglefugl og trækfugl | Hele året |
| Knopsvane | Ynglefugl | Hele året |
| Skarv | Fouragerende, store flokke | Sommer–efterår |
| Skægmejse | Ynglefugl i rørskov | Hele året |
| Vibe | Ynglefugl på engene | Marts–juli |
| Rødben | Ynglefugl | April–juli |
| Dobbeltbekkasin | Yngle- og trækfugl | Hele året |
| Troldand | Overvintrer i store antal | Oktober–april |
Kronvildtet og øvrig fauna
Saltbæk Vig huser en meget stor bestand af krondyr — en af de mest markante på Sjælland. Det er bemærkelsesværdigt i historisk sammenhæng: de sidste fritstående krondyr på Sjælland blev nedlagt i 1854 efter en kongelig resolution om udryddelse. At bestanden i dag er stærk her, er et direkte resultat af den ro og beskyttelse, det lukkede og fredede område giver.
Bestanden holder til i skovene og kratarealerne langs søbredderne og ses jævnligt træde ud på engene i morgen- og aftentimerne. Der er stationære rudler på Saltbæk Vig, men endnu flere dyr bevæger sig igennem området. Brunsten falder i september og oktober, hvor hjortenes brøl kan høres over engene i de tidlige morgentimer. Bestanden er desuden vokset så markant, at kronvildtet jævnligt spreder sig til de omkringliggende nordvestsjællandske landskaber, mod Åmosen og de statslige skovdistrikter.
Krondyrene bidrager aktivt til naturplejen ved at afgræsse og trampe vegetationen ned i bestemte zoner.
Ud over kronvildt rummer området rådyr og ræv, som kan mødes overalt. Mink er desværre en plage for ynglefuglene, og der er opsat minkfælder for at beskytte fuglelivet. Odder formodes at være til stede i den sydlige del af området, hvor der er fundet spor.
Floraen
Engene og strandengene er afgræssede og rummer et enestående planteliv — direkte afhængigt af den ekstensive drift og den uforstyrrede natur.
Salepgøgeurt optræder på strandengene i 40.000–50.000 eksemplarer, hvilket gør Saltbæk Vig til artens vigtigste danske voksested. Mygblomst, en af Danmarks absolut sjældneste planter, tælles hvert år i mange tusinde eksemplarer — et tal der er enestående på landsplan. Begge arter er helt afhængige af, at kreaturerne afgræsser engene og forhindrer tilgroning.
Herudover finder man: engensian (blomstrer blegt blåviolet i august-september), køllestar, sumphullæbe, pukkellæbe, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, rundbladet soldug, vibefedt og liden blærerod. På Malles Næs har enkelt månerude et af sine få danske voksesteder, hvor den vokser sammen med bakkegøgelilje.
En udtømmende botanisk beskrivelse findes i Saltbæk Vigs Flora af Hans Guldager Christiansen og Peter Leth, tilgængelig på Kalundborg Kommunes hjemmeside.