Diget

Diget er Saltbæk Vigs livlinje og dens mest sårbare punkt. Det er den tynd linje af jord og sten, der skiller søen fra havet, og som alene er ansvarlig for, at det hele ikke oversvømmes. Og det er et dige med problemer – problemer der kræver handling, mens der stadig er tid.

Digets historie

Det nuværende dige er en direkte efterkommer af de tre dæmninger, som H.C. Bagge og hans efterfølgere opbyggede fra 1866 og frem. Den store storm og digebrud i 1921 ødelagde store dele af det daværende dige, og efterfølgende genopbygning skabte grundlaget for det dige, der i dag adskiller Saltbæk Vig fra Sejerøbugten.

Diget er ikke en enkelt, sammenhængende konstruktion – det er bygget op af tre dæmninger, der forbinder de forskellige øer og halvøer. Alderen og de mange år med storme og erosion betyder, at diget har forskellig højde og tilstand langs sin strækning.

Problemerne: Uensartet højde og erosion

En grundig gennemgang af diget afslører et alvorligt problem: Digets højde er ikke ensartet langs hele strækningen. Der er steder, hvor diget er lavere end andre – og det er netop disse lave punkter, der er Saltbæk Vigs akilleshæl i mødet med storme og havstigninger.

Erosion fra bølger og vejr har igennem årtier naget digets sider og top. Materiale transporteres, sætter sig og forsvinder. Vegetationsdækket, der normalt beskytter digekronen, er steder udtyndet eller borte. Det gør visse sektioner særligt sårbare over for overload ved stormflod.

Stormene kommer hyppigere og kraftigere

Stormen Bodil i december 2013 og stormen Egon i januar 2015 var begge eksempler på de storme, der nu rammer den danske vestkyst og Kattegat med tiltagende kraft og hyppighed. Begge storme satte vandhøjder, der nærmede sig digets kapacitetsgrænse ved Saltbæk Vig. Billederne fra disse storme – taget af de folk, der er der for at beskytte og overvåge – viser et dige under pres.

Klimaforskerne er enige: Det bliver ikke bedre. Stormflodshændelserne forventes at blive hyppigere og mere intense i takt med, at klimaforandringerne accelererer. Og hertil kommer den generelle havvandsstigning, der i løbet af dette og næste århundrede forventes at lægge ekstra pres på kystens lavtliggende arealer.

Arbejdet for renovering og forhøjelse

Ejerne af Saltbæk Vig arbejder aktivt for at sikre en renovering og forhøjelse af diget. Det er et projekt af betydelig størrelse og kompleksitet:

Kortlægning – præcis opmåling af digets nuværende højder og tilstand langs hele strækningen for at identificere de kritiske punkter
Projektering – teknisk planlægning af, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge – under hensyntagen til fredningsbestemmelserne og naturhensyn
Finansiering – digerenovering er en massiv investering, der kræver koordinering med stat og kommune
Udførelse – det praktiske arbejde med forhøjelse og styrkelse af de svage punkter

Første skridt i det store arbejde der pågår for at sikre Saltbæk Vigs fremtid handler om at få opmålt det eksisterende dige. Derfor er diget blevet nøjagtigt opmålt ved droneoverflyvninger med lidar radar. Disse optagelser er derefter brugt til en digital modellering af diget som bruges til estimering af dimensioneringen og beregningen af volumen af materialer der er nødvendige. Det er enorme mængder der skal til – og det giver os anledning til at sende de oprindelige arbejdere en venlig tanke. De byggede diget med bør og skovl.

Et spørgsmål om prioritet

Saltbæk Vig er et eksempel på en problemstilling, der kendes fra kyststrækninger over hele Danmark og Europa: Mennesker har igennem generationer skabt og forandret kystlandskabet, og nu kræver klimaet et svar på, om og hvordan vi vil beskytte det, vi har skabt.

I Saltbæk Vigs tilfælde er svaret klart: Dette naturområde er for værdifuldt til at lade gå under. Fredningen, fuglebeskyttelsesområderne, de sjældne planter og de tusindvis af trækfugle – alt dette er værd at kæmpe for. Diget er den fysiske manifestation af dette valg.