Driften af Saltbæk Vig

Saltbækvig A/S drives som et landbrug med fokus på naturpleje og bevarelse af det unikke naturområde.

Medarbejdere

  • Flemming styrer den østlige halvdel, Jens den vestlige
  • Hans Jørgen og Bruno giver en hånd med når det kniber

Areal

Området er ca. 2.600 ha, heraf er ca. 1.400 ha sø. Resten er fordelt på enge, moser og skov.

Naturpleje

Naturplejen foregår ved at de udstrakte enge, moser og overdrev afgræsses, hovedsageligt med kvæg. Ejerne anskaffer sig løbende flere og flere kreaturer og overtager selv mere af græsningen frem for at forpagte arealerne ud. Herved bliver afgræsningen mere hensigtsmæssig. Desuden ryddes træer, buske og anden høj vegetation, så de åbne områder fremstår optimalt med en lav og åben vegetation.