Kvæg på Saltbæk Vig

Kvæget spiller en central rolle i naturplejen på Saltbæk Vig. Gennem afgræsning af de mange enge og overdrev holdes vegetationen nede og de sjældne plantearter får plads til at trives.

Saltbækvig A/S har løbende øget sin besætning af kreaturer for at overtage mere af naturplejen direkte frem for at forpagte arealerne ud. Det giver en mere hensigtsmæssig og målrettet afgræsning af de værdifulde naturarealer.

Kvæget ses jævnligt langs vigen og på de vidtstrakte enge, særligt i sydenden af området.